tirsdag den 8. august 2006

Dobbeltdøren

Det er i virkeligheden meget simpelt. Du kører bare derned, ved siden af dobbeltdøren er der et stigrør, hvor der i bunden er skruet et dæksel fast. Hvis man løsner dækslet, vil der ligge en nøgle, som du kan åbne dobbeltdøren med. Når det er gjort er alle dine bekymringer ude af verden. Men husk gearet. Hvis du ikke har gearet med vil alle dine ubekymretheder blive til det værste helvede på jorden. Du vil se ting, som kun sjæle i skærsilden ser - og det er kun, hvis de virkelig har noget ondskab, der skal renses ud.

Jeg er i venteposition. Jeg sidder på en sort kontorstol og venter. Klokken er lidt over 5 om morgenen. Har ventet siden kl. 10 i går formiddags. Kan ikke sove. Må ikke sove. Men jeg vil gerne. I stedet sidder jeg på den sorte kontorstol, der altid er lidt for høj, eller lidt for lav. Kigger på den lille grønne flue, der livligt summer op og ned af skærmen. Ubemkymret. Det dumme væsen.

Lyset udenfor ændrer sig. Minutterne går langsomt, men timerne flyver afsted. Om lidt er det min tid. Ikke min bedste tid, men min tid. Som heksen, der skal brændes over sagte ild. Pennen, potten og papirerne på mit skrivebord leger stoledans om det sidste stykke ledigt plads foran min tilstedeværelse, der mest er koncentreret om Jolly'en og cigaretterne. De nervøse cigaretter. Hvad vil der ske? Er jeg stadig til om 2 timer?

Jeg har et telefonnummer. Et telefonnummer til frelse. Men ingen tager røret. Den ringer i lang tid, for derefter at begynde på den ulidelige tretonesang, som betyder at der igen ikke er noget sted at henvende sig, når man håber. Som tåber.

jeg er magtesløs. Jeg skal kun igennem dobbeltdøren, men jeg mangler gearet. Det eneste gear jeg har er en lille mærkelig skrue af bronze i min baglomme. Den kommer man ikke langt med. Slet ikke i disse tider. Disse hede tider.

Om lidt ringer telefonen. De forkerte ringer. Jeg havde lovet dem, men jeg kan ikke holde min lov, fpr loven er taget ud af mine hænder og lagt i svøbe hos en total inkompentent fyr, ved navn Henrik. En læspende fyr, ved navn Henrik. jeg prøver igen at opnå frelse, men ringetonen fortsætter i uendeligheden med sit ulidelige duuut-signal og sit endelige tretoneskema, der siger mig at det hele falder sammen om ørene på mig om to sekunder.

Timegammelt sæd klæber sig i mine underbukser - heller ikke dét hjalp. Det gør det som regel aldrig, men man håber jo altid alligevel, hva' skal man ellers gøre?

Nu er det blevet morgen udenfor. Herinde er det stadig nat. Dyb, mørk nat.

Telefonen ringede. Helvede er brudt løs.

onsdag den 26. juli 2006

Pus

Søde pus, hvad laver du her? Du ved godt, at du er det mest nederdrægtige jeg nogensinde har oplevet. Så hvorfor er du her igen? Vær sød at gå væk.

Søde pus, det var bedre! Jeg ved, du ikke er meget for det, men nu har jeg fået piller imod dig, så der er ikke noget at gøre. Du skal ud af mit liv igen. Ud af min hjerne.

Søde pus, du glider stille væk. Ned over min kind og væk. Tørret op med lokumspapir, som den lille klat du er.

Men søde pus, du vil ikke give slip? Jeg mærker igen min puls overdøve de summende bier og de gnavne bulldogs uden for mit vindue. Skal jeg igen ha' en nat, hvor virkeligheden vendes? Hvor jeg skal lægge øre til dine spydigheder. Kære pus, vil du ikke forsvinde?

Forbandede pus.

ps. Jeg elsker jer, også Urth, men ikke pus. Hvem der bare havde nogle små grønne blade...

torsdag den 29. juni 2006

Forladt!

Onsdag aften. Eller torsdag morgen.

Nu er alle taget afsted til en eller festival, der efter sigende skulle være igang et sted ikke så langt fra København. Så er der mig tilbage. Plus Timmy. Plus Anna. Minus Damerne. Hvad gør man så? Så må man låne, det kan ikke. Så må man... Tjae, onanere grædende indtil man falder i søvn.

Har lige været inde og læse min ven Sune Urths blog. Blev lidt misundelig, for han skriver fandeme hele tiden! Jeg når jo knap nok at skrive én gang om ugen. Men det virker som om han har gang i en blog society, som jeg VIL være en del af. Har en følelse af, at alt hvad jeg skriver aldrig bliver læst af nogen som helst (Dér var den igen, forladtheden, SÅ HJÆLP MIG DOG!).

Men hvis man vil læse hans blog hedder adressen: http://spaces.msn.com/suneurth/ (jeg håber det er okay, at jeg linker...?).

Men hvad i helvede giver man sig til, når alle er i fucking Roskilde. Arbejder? All work, and no play makes Jack a dull boy. Scorer gymnasiepiger, der ikke må tage til Roskilde for deres Hellerup-forældre? For meget ølmave. Drikker hjernen ud og ryger alt, man kan komme i nærheden af? Alt er på Roskilde. Lejer en playstation hos Blockbuster? Er fattig, ellers havde jeg været på Roskilde. Næh, man sætter sig ned i et hjørne, bøjer hovedet ned imellem benene og prøver at give sig selv et blowjob. Når det ikke lykkes, begynder man græde, mens man snitter i sine inderlår til smerten forsvinder. Det gør man!

Er lige blevet færdig med en squash-kamp mod Scenograf-Brian. Kom til at brække en ketcher og har fået ondt i håndleddet. Men det er sjovt. Det er det.

Nå, men jeg skal lige over i hjørnet.
ps. jeg elsker dig.

søndag den 25. juni 2006

lad høre trompeternes fanfare

Hjemme igen!

Har været 2 uger ude af lejligheden, lidt i Århus, lidt på Møn. En travl travl sommer går mig imøde. En travl og ensom sommer.

Er næsten lige kommet ind af døren. Det første jeg tænker på, er at få mig noget kvindeligt selskab. Har ringet rundt til nogle af veninderne, men ingen har enten ikke lyst til at se mig, eller er på Roskilde, eller er for smadret osv.

Efter en uge på Møn kun i selskab med Petter, har gjort mig dameglad. Det har jeg jo sådan set altid været, men efter sådan en uge, er jeg lige lidt ekstra glad.

Fik skrevet første gennemskrivning af "ENERUM", en en-akters, om en forfatter og hans noget absurde skriveblokade. Den skal lige gennemskrives et par gange, men strukturen er der, og det er ikke helt dårligt. Den ligger i mit humoristiske hjørne. Egentlig meget selv-biografisk, men det er den vel for mange. I hvert fald fantasiens selv-bio.

Og nu sidder jeg foran computeren derhjemme på mit lille kontor. OG TÆNKER PÅ DAMER!

Tak for husly skøger. Knus.

søndag den 21. maj 2006

Forunderlig Forudrettet

Verden synes forunderlig forudrettet
Hvorfor den observerer og ikke integrerer
Sig selv og andre
Ikke-deltagende og dog
Bedømmende

Frygten stammer fra det ukendtes mørke
Det man ikke kan se, er man mest bange for.
Lammende bange.

Jeg selv også
Dømmende
Bange
Frygtens staldknægt
Der fordrer svinene
Med affald fra det mørke hulrum
Inde i hjertet

Jeg savner skriften på væggen. Jeg savner succes. Jeg savner en
tilkendegivelse, at sådan én som dig kan vi godt bruge. Forbruge.

Gid jeg ikke var så helvedes patetisk.