Opløsning

Lørdag eftermiddag. Byen trækker i mig igen. Den får mig ned med nakken. Jeg er nu officielt en tilbeder af Byen og Natten. To elskende, der tæt slynger sig om hinanden i gensidig anerkendelse af det helt basale livsgivende behov for den anden. Den anden. Men symbiosen fuldendes først i min tilstedeværelse, min fuldkomne underkastelse af lysten og behovet. Jeg har behov for dig. Jeg trænger dig. Til dig. Ind i dig. Lysten.

Jeg har lyst til at se nøgne kroppe. Og røre ved dem. Mærke livet banke imellem mine fingre. Dit hår, der kilder mine sanser. Mærke en anden krop tæt på min. Åndedraget. Fugtigheden. Dine bryster, dine hofter, din numse, din mave, dine inderlår. Dine bløde inderlår. Vil bide i dig. Ville spise dig, hvis jeg kunne. Mærke din puls i min mund. Komme tættere på dig. Tættere. Tættere. Endnu tættere. Mere tæt. Så tæt, som ingen har været det før. Som ingen aldrig nogen sinde vil komme det efter.

Parkering forbudt mellem 9 og 18.
p.s. Jeg elsker dig.