torsdag den 31. august 2006

fucking fake

På afstand er hun en smuk, ung og fantastisk drejet kvinde. På afstand!

Ringede til en gammel veninde forleden dag. Egentlig ikke fordi jeg havde synderligt lyst, men mest fordi jeg havde lovet hende, at "Ja, selvfølgelig skal vi da snart drikke en øl sammen!" og fordi jeg var fuld. Jeg var vel liderlig, lysten og i godt humør. Så hvis det ikke skulle blive mærkeligt, at ses igen og kigge hinanden i øjnene uden at have noget at sige, som jeg havde en følelse af at det kunne, så skulle det være dén aften.

Havde i øvrigt besøg af en god ven. Jeg ser ham ikke så tit, så jeg glædede mig også over et godt gensyn. Ham, tænkte jeg, ham vil jeg gerne ud og fange damer med.

Så jeg ringede. Og jo, den er var helt i vinkel Hun og en veninde sad og hyggede sig, og vi kunne da bare kigge forbi. Bare noget sodavand med til sprutten, og "så ses vi om lidt".

Og så går tingene jo sin fantastiske gang: Vi kommer ind, har sodavand med, får skænket gin'en op, skåler, knævrer løs om alt mellem himmel og jord, nedstirrer hendes uendelige kavalergang, "jeg er blevet direktør" - "nå, hvor fedt, jeg er ved at lave denneher dokumentar om nogle mennesker, der hjælper andre mennesker i nød" - "Ej, er det rigtigt?" - "Jamen, det er bare sådan et lille projekt, hvor jeg redder verdenen" - "Guud, hvor spændende..." og så bliver man lige berørt luftigt på skulderen, hen af nakken, med en kælen hånd, når hun passerer for at pudre næsen, skifte bind eller skide, eller hvad helvede hun nu skal.

Efter en flaske gin, beslutter vi os for at vi alle skal gå videre ud i nattelivet, for at finde os et påskud for at blive fuldere og mere liderlig, alt i mens hentydningerne bliver kraftigere og kraftigere.

Vennen og veninden kysser! Nå ja, hvorfor ikke. Og så bliver kyssene langet ud til højre og venstre. KLIP! Har købt 10 øl i 7-Eleven. Ligger på sofaen, betragter ølposen, mens jeg rører ved hendes fantastiske bryster. Overvejer om jeg kan stoppe op for at drikke lidt øl - føler mig ikke helt nok stiv. Opgiver, piller hende imellem benene, hun stønner - lidt forsigtigt. Bedrageriet har stået på længe, men først nu begynder det at gå op for mig. Jeg piller videre, mere forsigtigt stønnen. Brysterne og imellem benene på samme tid, endnu mere forsigtigt stønnen.

Pludseligt rejser hun sig op! Det slår mig i et kort øjeblik, at hun har ledt efter denneher chance for at få slæbt mig med ind i sengen, men jeg tænker kun et kort øjeblik før jeg bliver slæbt med ind i hendes seng, lydig som en hund. Idet vi kommer ind på hendes værelse slukker hun lyset, hun påstår at der er så rodet, at hun bliver flov, hvis jeg skulle hænde at se det. Jeg tager det som generthed over sig selv, som om hun ikke er klar til at vise mig hendes krop endnu. Nok røre, men helst ikke se. Tøjet bliver hurtigt smidt af - det er jo ligemeget alligevel. Og der går ikke længe før hun har begravet min vrede penis i alle de huller, hun overhovedet kan finde på sig selv. Og der går heller ikke længe, før hun får hendes første orgasme. Det lyder ihvertfald sådan, som det bør lyde, når man rigtig knalder, som dem i pornofilmene. Hun havde lært det, alle lydene, alle ordene, for at hun kunne glæde de mænd, som så absolut ville give hende en status, en position, en identitet.

Anden gang tænker jeg ikke ligeså meget over det. Og det utrolige er, at tredje gang hun får en orgasme glemmer jeg det og giver mig hen i legen, som den store tyr jeg er, der kan tage kvinderne på præcis dén måde, som gør dem så kåde og liderlige, at de vil opgive alt for mig. Jeg bestemmer! Hiver hendes ansigt væk fra pikken, trækker hende op til mig, vender hende om, så vi ligger i ske. Lusker pikken op i hende og boller til jeg næsten er ved at kaste hende væk i ren arrigskab. Og så! I et helt uventet øjeblik kommer jeg ganske kraftigt. Faktisk så kraftigt, at jeg begynder at grine. Og bliver ved i flere minutter.

Sover. Vågner. Sludrer. Får et påskud. Tager mit tøj på. Og hej hej, vi ses. Og selvfølgelig lige et kys, man er vel gentleman. Afsted. Væk. På afstand - derfra, hvor hun stadig er en smuk, ung og fantastisk drejet kvinde.

tirsdag den 8. august 2006

Dobbeltdøren

Det er i virkeligheden meget simpelt. Du kører bare derned, ved siden af dobbeltdøren er der et stigrør, hvor der i bunden er skruet et dæksel fast. Hvis man løsner dækslet, vil der ligge en nøgle, som du kan åbne dobbeltdøren med. Når det er gjort er alle dine bekymringer ude af verden. Men husk gearet. Hvis du ikke har gearet med vil alle dine ubekymretheder blive til det værste helvede på jorden. Du vil se ting, som kun sjæle i skærsilden ser - og det er kun, hvis de virkelig har noget ondskab, der skal renses ud.

Jeg er i venteposition. Jeg sidder på en sort kontorstol og venter. Klokken er lidt over 5 om morgenen. Har ventet siden kl. 10 i går formiddags. Kan ikke sove. Må ikke sove. Men jeg vil gerne. I stedet sidder jeg på den sorte kontorstol, der altid er lidt for høj, eller lidt for lav. Kigger på den lille grønne flue, der livligt summer op og ned af skærmen. Ubemkymret. Det dumme væsen.

Lyset udenfor ændrer sig. Minutterne går langsomt, men timerne flyver afsted. Om lidt er det min tid. Ikke min bedste tid, men min tid. Som heksen, der skal brændes over sagte ild. Pennen, potten og papirerne på mit skrivebord leger stoledans om det sidste stykke ledigt plads foran min tilstedeværelse, der mest er koncentreret om Jolly'en og cigaretterne. De nervøse cigaretter. Hvad vil der ske? Er jeg stadig til om 2 timer?

Jeg har et telefonnummer. Et telefonnummer til frelse. Men ingen tager røret. Den ringer i lang tid, for derefter at begynde på den ulidelige tretonesang, som betyder at der igen ikke er noget sted at henvende sig, når man håber. Som tåber.

jeg er magtesløs. Jeg skal kun igennem dobbeltdøren, men jeg mangler gearet. Det eneste gear jeg har er en lille mærkelig skrue af bronze i min baglomme. Den kommer man ikke langt med. Slet ikke i disse tider. Disse hede tider.

Om lidt ringer telefonen. De forkerte ringer. Jeg havde lovet dem, men jeg kan ikke holde min lov, fpr loven er taget ud af mine hænder og lagt i svøbe hos en total inkompentent fyr, ved navn Henrik. En læspende fyr, ved navn Henrik. jeg prøver igen at opnå frelse, men ringetonen fortsætter i uendeligheden med sit ulidelige duuut-signal og sit endelige tretoneskema, der siger mig at det hele falder sammen om ørene på mig om to sekunder.

Timegammelt sæd klæber sig i mine underbukser - heller ikke dét hjalp. Det gør det som regel aldrig, men man håber jo altid alligevel, hva' skal man ellers gøre?

Nu er det blevet morgen udenfor. Herinde er det stadig nat. Dyb, mørk nat.

Telefonen ringede. Helvede er brudt løs.