Forladt!

Onsdag aften. Eller torsdag morgen.

Nu er alle taget afsted til en eller festival, der efter sigende skulle være igang et sted ikke så langt fra København. Så er der mig tilbage. Plus Timmy. Plus Anna. Minus Damerne. Hvad gør man så? Så må man låne, det kan ikke. Så må man... Tjae, onanere grædende indtil man falder i søvn.

Har lige været inde og læse min ven Sune Urths blog. Blev lidt misundelig, for han skriver fandeme hele tiden! Jeg når jo knap nok at skrive én gang om ugen. Men det virker som om han har gang i en blog society, som jeg VIL være en del af. Har en følelse af, at alt hvad jeg skriver aldrig bliver læst af nogen som helst (Dér var den igen, forladtheden, SÅ HJÆLP MIG DOG!).

Men hvis man vil læse hans blog hedder adressen: http://spaces.msn.com/suneurth/ (jeg håber det er okay, at jeg linker...?).

Men hvad i helvede giver man sig til, når alle er i fucking Roskilde. Arbejder? All work, and no play makes Jack a dull boy. Scorer gymnasiepiger, der ikke må tage til Roskilde for deres Hellerup-forældre? For meget ølmave. Drikker hjernen ud og ryger alt, man kan komme i nærheden af? Alt er på Roskilde. Lejer en playstation hos Blockbuster? Er fattig, ellers havde jeg været på Roskilde. Næh, man sætter sig ned i et hjørne, bøjer hovedet ned imellem benene og prøver at give sig selv et blowjob. Når det ikke lykkes, begynder man græde, mens man snitter i sine inderlår til smerten forsvinder. Det gør man!

Er lige blevet færdig med en squash-kamp mod Scenograf-Brian. Kom til at brække en ketcher og har fået ondt i håndleddet. Men det er sjovt. Det er det.

Nå, men jeg skal lige over i hjørnet.
ps. jeg elsker dig.

lad høre trompeternes fanfare

Hjemme igen!

Har været 2 uger ude af lejligheden, lidt i Århus, lidt på Møn. En travl travl sommer går mig imøde. En travl og ensom sommer.

Er næsten lige kommet ind af døren. Det første jeg tænker på, er at få mig noget kvindeligt selskab. Har ringet rundt til nogle af veninderne, men ingen har enten ikke lyst til at se mig, eller er på Roskilde, eller er for smadret osv.

Efter en uge på Møn kun i selskab med Petter, har gjort mig dameglad. Det har jeg jo sådan set altid været, men efter sådan en uge, er jeg lige lidt ekstra glad.

Fik skrevet første gennemskrivning af "ENERUM", en en-akters, om en forfatter og hans noget absurde skriveblokade. Den skal lige gennemskrives et par gange, men strukturen er der, og det er ikke helt dårligt. Den ligger i mit humoristiske hjørne. Egentlig meget selv-biografisk, men det er den vel for mange. I hvert fald fantasiens selv-bio.

Og nu sidder jeg foran computeren derhjemme på mit lille kontor. OG TÆNKER PÅ DAMER!

Tak for husly skøger. Knus.

Forunderlig Forudrettet

Verden synes forunderlig forudrettet
Hvorfor den observerer og ikke integrerer
Sig selv og andre
Ikke-deltagende og dog
Bedømmende

Frygten stammer fra det ukendtes mørke
Det man ikke kan se, er man mest bange for.
Lammende bange.

Jeg selv også
Dømmende
Bange
Frygtens staldknægt
Der fordrer svinene
Med affald fra det mørke hulrum
Inde i hjertet

Jeg savner skriften på væggen. Jeg savner succes. Jeg savner en
tilkendegivelse, at sådan én som dig kan vi godt bruge. Forbruge.

Gid jeg ikke var så helvedes patetisk.

Nixen Bixen Karen Blixen

Det gik ikke. Jeg kom ikke videre til 4. Prøve. Nu har jeg tømmermænd, for
skuffelsen skulle druknes og det blev den - inklusive en nat med hovedet i
lokummet. Men der er mere eller mindre tømt ud nu. Her er skønt og varmt,
folk ligger ude i baghaven med meget lidt tøj på. Kvinderne render rundt i
byen med små nederdele og gennemsigtige bluser, så alle mændene bliver
supersanselige i forårsvarmen, og deres hoveder drøner fra den ene side til
den anden for at få det hele med.

Jeg sidder på mit værelse iført morgenkåbe, hat, Formand Mao-sko og
blodsprængte hængeøjne. Det er sjovt som man kan få folk med til en god
gammeldags brandert, bare man fortæller dem, hvad det går ud på. At drikke
sig ned i et kæmpedas, som først bliver tømt når lortet er ved at flyde
over.

Solen banker ind af vinduerne. Jeg er igang med at vaske dem. Det er indtil
videre lykkedes med det ene. Det andet vindue står og griner hånligt af mig,
samtidig med at det prøver at vædde med mig, at jeg aldrig får det gjort.
Jeg har tænkt mig at modbevise det. Lige når hovedet kan holde til at hænge
ud over Gyllegade, uden risiko for at spejlæggene, kaffen og de ristede
champignoner i en lind strøm vælter ud over tilfældige forbipasserende.

Og livet har sandeligt meldt sig tilbage på banen i dag. Et brev fra
Jersing, en samarbejdspanter til AF, at jeg har MØDEPLIGT til 3 aktive-dage
med henblik på aktivering. Det er på tide, at jeg får noget at lave. Det
duer jo ikke, må jeg nok forstå, at dvaske rundt og dangdere den på det
offentliges regning, og så endda drikke sig beruset på en hverdag! Hvilken
hverdag. Og momsen skal indberettes. Og weekenden skal arrangeres. Og
tandlægeregningerne skal betales. Og papirerne skal ordnes. Og aftalerne
skal holdes. Og skatten, glem ikke skatten. Og vejret skal nydes. Og livet
skal samles op.

Og livet skal samles op.

Søvnløshed

På lørdag og søndag skal jeg til optagelsesprøve på Statens Teaterskole. 3. prøven. Vi er 6 tilbage, 2 kommer ind. Jeg er meget nervøs. Meget bange. Ikke for at det skal gå dårligt, men for at det skal gå godt. Jeg har aldrig været i en situation før, hvor jeg blev udvalgt. Valgt ud af andre mellem andre. Hvordan mon man gør? Jeg vil virkelig gerne ind på den skole, men lige pludselig føles det som om at det er en del af en virkelig verden, og jeg er i en drømmeverden, en illusiorisk verden, som jeg selv har skabt. Lige pludselig føler jeg det svært at determinere mig selv, som hvilken person? Foregår det virkelig nu, omkring mig? Er det, jeg ser og hører, virkelig virkeligt? Jeg håber virkelig det går godt. Bare det går godt.

Hvis bare man tror nok på det, så bliver det virkeligt.

Bare tro på det.

Tak for husly, svoger!
p.s. jeg elsker dig.