Det gik ikke. Jeg kom ikke videre til 4. Prøve. Nu har jeg tømmermænd, for
skuffelsen skulle druknes og det blev den - inklusive en nat med hovedet i
lokummet. Men der er mere eller mindre tømt ud nu. Her er skønt og varmt,
folk ligger ude i baghaven med meget lidt tøj på. Kvinderne render rundt i
byen med små nederdele og gennemsigtige bluser, så alle mændene bliver
supersanselige i forårsvarmen, og deres hoveder drøner fra den ene side til
den anden for at få det hele med.
Jeg sidder på mit værelse iført morgenkåbe, hat, Formand Mao-sko og
blodsprængte hængeøjne. Det er sjovt som man kan få folk med til en god
gammeldags brandert, bare man fortæller dem, hvad det går ud på. At drikke
sig ned i et kæmpedas, som først bliver tømt når lortet er ved at flyde
over.
Solen banker ind af vinduerne. Jeg er igang med at vaske dem. Det er indtil
videre lykkedes med det ene. Det andet vindue står og griner hånligt af mig,
samtidig med at det prøver at vædde med mig, at jeg aldrig får det gjort.
Jeg har tænkt mig at modbevise det. Lige når hovedet kan holde til at hænge
ud over Gyllegade, uden risiko for at spejlæggene, kaffen og de ristede
champignoner i en lind strøm vælter ud over tilfældige forbipasserende.
Og livet har sandeligt meldt sig tilbage på banen i dag. Et brev fra
Jersing, en samarbejdspanter til AF, at jeg har MØDEPLIGT til 3 aktive-dage
med henblik på aktivering. Det er på tide, at jeg får noget at lave. Det
duer jo ikke, må jeg nok forstå, at dvaske rundt og dangdere den på det
offentliges regning, og så endda drikke sig beruset på en hverdag! Hvilken
hverdag. Og momsen skal indberettes. Og weekenden skal arrangeres. Og
tandlægeregningerne skal betales. Og papirerne skal ordnes. Og aftalerne
skal holdes. Og skatten, glem ikke skatten. Og vejret skal nydes. Og livet
skal samles op.
Og livet skal samles op.
